torsdag den 28. april 2011

MobiSticks på biblioteket

Her er casefilm, der viser, hvordan MobiSticks er blevet anvendt på Lærdansk Århus' bibliotek.   



Mobisticks er indarbejdet i et naturligt forløb, hvor kursister læser anmeldelser, læser bøger og selv skriver  anmeldelser. Det hele foregår i blogs.

Lav selv en blog til din klasse, hvor I kan lave anmeldelser af bøger.

tirsdag den 26. april 2011

MobiSticks i folkeskolen

Nørremarksskolen i Vejle har lavet en casefilm om, hvordan de bruger MobiSticks i en 8. klasse. Se filmen på Vejle Digitale Skolers blog.

mandag den 25. april 2011

MobiSticks og kognitiv støtte til hverdagsaktiviteter

MobiSticks kan anvendes som kognitiv støtte til at gennnemføre hverdagsaktiviteter. Der er mange unge, voksne (og ældre), der har behov for støtte til at gennemføre helt almindelige aktiviteter i hverdagen. Her er en casefilm, der viser, hvordan video på mobil (udløst af en MobiStick placeret på en kaffemaskine) kan hjælpe med at gennemføre de delaktiviteter, som er forbundet med at lave kaffe til to personer.
.

Casefilmen er lavet af VIFIN og fungerer som inspiration til at lave MobiSticks med video (eller fotos) om hverdagsaktiviteter. Udover at lave kaffe kan hverdagsaktiviteter være "at vaske tøj", "at gøre rent på badeværelset", "at lave en bestemt ret" osv. Filmen vil blive lagt på sitet MobiSticks.dk

Du kan se casefilmen på din mobil ved at skanne denne MobiStick:

onsdag den 20. april 2011

MobiSticks og veteranmotorcykler i Spinderihallerne

Jacob Knudsen har lavet en præsentationsfilm om, hvordan MobiSticks er blevet anvendt i hans og kollegers udstilling om veteranmotorcykler i Spinderihallerne i Vejle. Filmen vil blive lagt på MobiSticks.dk sammen med 5 andre præsentationsfilm (fra forskellige fagområder).



Se evt. også indlæg om udstillingen her på bloggen

fredag den 8. april 2011

Digitaliser Danmark 2011

Jacob Knudsen og Mads Bo-Kristensen deltog i It- og Telestyrelsens konference om digitalisering 6.-7. april . Det gjorde de med indlæg og paneldebat i sessionen Mobile teknologier. I deres indlæg fortalte de om Det Mobile Vejle og Smart City Vejle.

Du kan se video og PowerPoints fra sessionen her.

Sessionen om Mobile teknologier var velbesøgt med ca. 200 deltagere. Til konferencen deltog over 1000 fra hele landet.