torsdag den 31. marts 2011

Vejle Kommune på Mobilen

Claus Weng Petersen oplyser på Vejle Kommunes interne kommunikaitonsforum (Yammer):

"Så er der gang i det nye Vejle Kommune mobil-site. Vi har i et par måneder haft en mobilside til tillæg til spildevandsplan på et webhotel. Nu har Kommunikation fået gang i en mobilside, så vi er flyttet over på Vejle Kommunes hjemmeside. Mobilsiden er kommet i gang i et samarbejde mellem Kommunikation, Bylab, TF Digital og Anlægsprojekt By & Land. Se siden ved at scanne mobistick på denne side http://www.vejle.dk/page44733.aspx"

Skan denne MobiStick og besøg mobil-sitet.


Hent et skanningsprogram til din mobil: Send sms med ordet SCAN til 1220.

torsdag den 24. marts 2011

Netværksmøde 5. april 2011, kl. 13-15

Sted: VIFIN, Havneparken 2, 7100 Vejle. Se kort.
Lokale: Annonceres på tavle ved reception.
Tilmelding: Mads Bo-Kristensen (Netværksmøderne er åbne for alle)

Jacob Iversen fra Abilia fortæller om Handifon og Memoplanner - og tankerne bag. Handifon er en mobil, der giver tids- og planlægningsstøtte til mennesker med kognitive vanskeligheder. Memoplanner er en digital kalender, som hjælper eksempelvis ældre medborgere med at huske aftaler og strukturere sin dag året rundt.

Henrik Bryld fra Telecall fortæller om de muligheder, ældre og personer med handicap har for mobil kommunikation. Henrik tager nogle mobiler med. Jens Demaliet fra Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) i Vejle deltager også i netværksmødet og deler af sine erfaringer med eksempelvis oplæsningsprogrammer til ordblinde.

Der vil - ligesom sidst - være mulighed for at afprøve og diskutere muligheder i tabletcomputere (iPad og Samsung Galaxy Tab). Nogle har kaldt disse nye medier for "hyperbære" - de befinder sig et sted mellem en bærbar og en mobil. For inspiration, se her på Det Mobile Vejle eller Vejle Digitale Skoler.

Jacob Knudsen fra VIFIN fortæller om sin brug af  web 2.0 tjenester i opbygningen Smart City Vejle websiden. Jacob er koordinator af forårets ansøgninger om midler til Smart City Vejle.
.

onsdag den 9. marts 2011

Vejle Digitale Skoler - også fokus på m-læring

Netværket Vejle Digitale Skoler er udsprunget af udviklingsprojektet Skolen i Bevægelse. Vejle Digitale Skoler ønsker at gøre it til en del af pædagogisk praksis – og fastholde den i praksis.

Vejle Digitale Skoler har medlemmer, som også deltager i Det Mobile Vejle. Besøg netværkets blog - og læs mere om dets formål, aktiviteter og deltagere.
.