lørdag den 20. november 2010

Borgmesteren scanner MobiSticks

I Spinderihallerne udstiller Vejle Museum over 80 funklende og stadig toptunede veteranmotorcykler.

Museet anvender MobiSticks til at fortælle om motorcyklerne i billeder, lyd og video. Museet er med i netværket Det Mobile Vejle, der står bag MobiSticks-konceptet.


Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard, har naturligvis et scanningsprogram på sin mobil, så han kan scanne udstillingens MobiSticks. Programmet Scanlife kan downloades gratis ved at sende en SMS til 1220 med teksten SCAN. Man får en SMS retur med et link, så man kan hente Scanlife ned på sin mobil.


Det tager kun et øjeblik at scanne MobiSticks'ene og så får man adgang til udstillingens billeder, lyd og videofilm fra verteranmotorcyklernes historie.


Udstillingen Hjulspind er sat sammen af Jacob Knudsen, Lene Bøgh Sørensen og Gitte Jacobsen fra Vejle Museum.

Denne spændende udstilling er helt klart et besøg værd. Den varer fra d. 20. november 2010 til d. 25. april. Motorcyklerne er venligst udlånt af Vagn Aage Nielsen.
.
MobiSticks, kultur og læring
.
Vejle Museum er med i Det Mobile Vejle. Museets anvendelse af MobiSticks vil sandsynligvis inspirere andre kulturinstitutioner i Vejle Kommune. Man kunne eksempelvis sagtens forestille sig et samarbejde mellem kommunens kulturinstitutioner og folkeskoler om at skabe nye læringsmuligheder via MobiSticks.

Vejle Kommune har sat skoleudvikling på dagsordenen med projektet Skolen I Bevægelse. Kulturinstitutioner og folkeskoler kunne i fællesskab fremstille MobiSticks, der bandt kultur og læring sammen på nye, perspektivrige måder. Mobsticks'ene kan kulturinstittuioner og skoler allerede nu lave via sitet http://www.mobisticks.dk/.

En klasse på Nørremarksskolen har taget udfordringen op og laver deres egne MobiSticks - måske lægger de vejen forbi udstillingen med deres klassesæt af smartphones.

Mobiletelefonen giver børn og unge muligheder for at "efterspørge læring" - ikke bare i, men også udenfor skolen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar