lørdag den 20. november 2010

Borgmesteren scanner MobiSticks

I Spinderihallerne udstiller Vejle Museum over 80 funklende og stadig toptunede veteranmotorcykler.

Museet anvender MobiSticks til at fortælle om motorcyklerne i billeder, lyd og video. Museet er med i netværket Det Mobile Vejle, der står bag MobiSticks-konceptet.


Vejles borgmester, Arne Sigtenbjerggaard, har naturligvis et scanningsprogram på sin mobil, så han kan scanne udstillingens MobiSticks. Programmet Scanlife kan downloades gratis ved at sende en SMS til 1220 med teksten SCAN. Man får en SMS retur med et link, så man kan hente Scanlife ned på sin mobil.


Det tager kun et øjeblik at scanne MobiSticks'ene og så får man adgang til udstillingens billeder, lyd og videofilm fra verteranmotorcyklernes historie.


Udstillingen Hjulspind er sat sammen af Jacob Knudsen, Lene Bøgh Sørensen og Gitte Jacobsen fra Vejle Museum.

Denne spændende udstilling er helt klart et besøg værd. Den varer fra d. 20. november 2010 til d. 25. april. Motorcyklerne er venligst udlånt af Vagn Aage Nielsen.
.
MobiSticks, kultur og læring
.
Vejle Museum er med i Det Mobile Vejle. Museets anvendelse af MobiSticks vil sandsynligvis inspirere andre kulturinstitutioner i Vejle Kommune. Man kunne eksempelvis sagtens forestille sig et samarbejde mellem kommunens kulturinstitutioner og folkeskoler om at skabe nye læringsmuligheder via MobiSticks.

Vejle Kommune har sat skoleudvikling på dagsordenen med projektet Skolen I Bevægelse. Kulturinstitutioner og folkeskoler kunne i fællesskab fremstille MobiSticks, der bandt kultur og læring sammen på nye, perspektivrige måder. Mobsticks'ene kan kulturinstittuioner og skoler allerede nu lave via sitet http://www.mobisticks.dk/.

En klasse på Nørremarksskolen har taget udfordringen op og laver deres egne MobiSticks - måske lægger de vejen forbi udstillingen med deres klassesæt af smartphones.

Mobiletelefonen giver børn og unge muligheder for at "efterspørge læring" - ikke bare i, men også udenfor skolen.

lørdag den 13. november 2010

"Mobilen skal være din dør til kommunen"

Vejle Amts Folkeblad bragte lørdag d. 6. november en artikel om Det Mobile Vejles projekt MobiSticks med overskriften "Mobilen skal være din dør til kommunen". Læs artiklen HER

Eksempel på en MobiStick
Når du scanner denne Mobistick med din mobil,
kommer du til Vejle Kommunes hjemmeside.

Hvis du vil lave dine egne MobiSticks, så gå til http://www.mobisticks.dk/ Husk, at MobiSticks.dk er under udvikling, så der er funktioner, der ikke er aktive endnu.
.
Du kan hente et program til din mobil, så du kan scanne de MobiSticks, du laver. Hent programmet Scanlife ved at sms'e SCAN til 1220. Programmet er gratis. Din mobil skal have adgang til internettet, når du scanner en MobiStick.
.
Her er nogle idéer til, hvad Vejle Kommune kan anvende MobiSticks til:
  • Information via aviser, blade, affaldssække, foldere,  online etc.
  • Informér og vejled borgerne dér, hvor de har brug for det
  • Skab dialog med yngre borgere
  • Skab nye services også til borgere, kommunen normalt ikke når 
  • Kontakt-MobiSticks til specifikke afdelinger
  • Opgrader eksisterende services med højere niveau af tilfredshed
  • Seværdigheder på en ny måde
  • Hvad ligger der af interessant information  
  • Lokalplans info
  • Ombygning – informér løbende via mobilen på stedet

Få mere inspiration på MobiSticks' projektblog, også hvis du kommer fra uddannelsesområdet. Klik HER

lørdag den 6. november 2010

MobiSticks - information, vejlledning og læring på mobilen

MobiSticks er 2D-koder, som kan læses via mobiltelefonens kameralinse.

MobiSticks.dk er ved at blive testet på Nørremarksskolen i Vejle og Lærdansk i Århus, hvor lærere og elever/kursister er ved at udvikle de første MobiSticks til hhv. folkeskolen og sprogcentre. MobiSticks.dk er stadig under udvikling.

Besøg MobiSticks.dk og prøv selv at lave MobiSticks: Klik på billedet:


Besøg projektets blog HER og få idéer til, hvordan MobiSticks kan anvendes i kommunikation med borgere og brugere af Vejle Kommunes mange institutioner og services. Se et projektresumé her.

Vil du hente en Scanlife-kodelæser til din mobiltelefon, så du kan scanne MobiSticks via din mobils kameralinse, skal du blot sende en sms med teksten SCAN til 1220 for at downloade kodelæseren Scanlife. Det er gratis at hente.

Se, hvordan MobiSticks virker sammen med Scanlife-kodelæseren HER.